Hvad spiller du nu? Hvor er du? Hvad synes du?

Skrevet 09-12-2010 23:21 - Redigeret 30-05-2018 11:08

Her kan du dele din oplevelser med det spil, som på nuværende tidspunkt optager alt din opmærksomhed! Del din glæde eller frustration. Søg om svar eller giv et godt råd!

Du bedes:

1) Skrive hvad du spiller nu.
2) Skrive hvor du er i spillet (inkluder gerne spoiler-alerts)
3) Skrive hvad du synes om spillet i givende tidspunkt.

#196 - Skrevet 03-07-2011 23:01

@Alexander: Zelda II var faktisk mit allerførste Zelda-spil og jeg havde rigtig gode oplevelser med det. Synes det var en fed struktur mellem RPG- og platformspil. Meget svært.

!!Spoiler!!
Jeg kan godt lide at man ved at bruge fairy-magien kan vælge at flyve igennem nøglehuller.
!!Spoiler!!


Hm.. Hvad spiller jeg nu? Jeg spiller meget synes jeg.

Ocarina 3D
Har gennemført spillet, men mangler mere end lidt sidequests for at sige det mildt. Lige nu jagter jeg spøgelser fra hesteryg.
Det er meget let at fordybe sig i spillet med et smil på læben. Udover den solide gamle oplevelse(+ et par nye tiltag) kan man glæde sig over flere ting:
-Det nye look som tilføjer liv til spillet.
-Stereoskopisk 3D, der gør det hele lidt mere ægte og indlevende.
-Håndholdt Ocarina of Time... Jeg sad forleden i bussen og blev helt væk i det.
-Overraskende nok gyroskopet, der fungerer umådeligt godt.

Ocarina 3d - Master Quest
Er i Jabu Jabu's mave
Vil man ikke købe Ocarina 3D for det originale spils skyld, synes jeg næsten man alligevel har grund til at gøre det for Master Quest. Det føles lidt som Zelda I med det virvar af fjender, der nogengange kommer og det kræver virkelig at man sætter sig for at forstå hver en afkrog af de rum man er i før man kan komme videre. Mit hovedsagelige minus er at sværhedsgraden umiddelbart kun har fået et skub i dungeons(med undtagelse af den halve forsvarsevne man har i spillet). Det kunne være fedt, hvis det var brutalt hele vejen igennem.

Double Dragon(Game Boy via 3DS)
Jeg har gennemført spillet ved at gemme midt i spillet via 3DS'en og prøver nu at gennemføre det på lovlig vis.
Det er klassisk, oldschool beatem-up. En stor del af spillet handler om at kende til spillets fejl. Personligt er det lige i øjet

Endnu et Zelda-spil på 3DS'en: Link's Awakening DX
Jeg gennemførte det for nogle år siden og er nu meget tæt på at vække The Windfish( ). Jeg leder efter bossdøren i den dungeon, der rummer det sidste instrument.
Det er forbløffende hvad de har kunnet putte ind i et Gameboy-spil. Meget charmerende og tilpas stort,

Ellers spiller jeg også DSiWare-spil som: Shantae, Dark Void Zero og Chronos Twins og jeg hygger mig stadig med pedometeret og StreetPass Mii Plaza samt Pokedex 3D.
I øvrigt har jeg netop fået Kirby's Dreamland som jeg har kunnet gennemføre med rolighed på omkring 20 minutter pr. sværhedsgrad. Det er ikke Master Quest, det er helt sikkert, hehe. Charme har det og det er ikke for sjovt at jeg kender spillet lige så godt som mine forældres baghave.

Det var alt for nu.

#197 - Skrevet 07-07-2011 13:37 - Redigeret 07-07-2011 14:18

Nærmer mig vist så småt andetsidste temple i Zelda II. Jeg er hjemme hos min familie, da det er sommerferie, og min far følger derfor ofte interesseret med.

#198 - Skrevet 07-07-2011 14:30 - Redigeret 07-07-2011 14:31

Spiller Super Mario 74, en blandet fornøjelse pga det elendige kamera og de ret kedelige baner rent udseendemæssigt, men det er meget nice at spille Super Mario 64 med nye baner. (det er en hack)

#199 - Skrevet 07-07-2011 14:35

Hacks er sjældent specielt gode, men jeg savner at spille noget ordentligt Mario - om det er i 2D eller 3D. Galaxy 2 har jeg ikke gennemført, men gider ikke at spille det færdigt. Det føles ikke som en ægte Mario-oplevelse.

#200 - Skrevet 07-07-2011 19:58

Faktisk er 74 udmærket, man kan godt mærke at det er fanlavet, men det er ikke lineært, og der er mange udfordrende ting, der dog nogen gange er lidt for frustrerende pga. kameraet... Men det får mig til at ønske at Nintendo ville lave et rendyrket 3D-Mario igen, og ikke flere Galaxy-spil. Det første var udmærket synes jeg, ikke lige så lineært som 2'eren, men nu er konceptet trukket lidt for meget.

#201 - Skrevet 07-07-2011 19:59

Synes det tit er sådan i hackede baner, at de forudsætter at man er vildt god og kan spille ganske præcist

#202 - Skrevet 07-07-2011 20:12 - Redigeret 07-07-2011 20:23

Vær forberedt på, at jeg går lidt off-topic:

At lave videospil er et håndværk, så der skulle gerne være forskel på det, som de professionelle laver og det, som amatørerne laver. Eller det var der engang. Forskellen er nok blevet mindre med årene.

Da NES'en kom frem i sin tid, blev videospil lavet af ingeniører - da de var de eneste, der var i stand til at betjene teknologien dengang! Disse ingeniører var ikke vokset op med videospil, da der ikke var nogen, da de var børn, men brugte i stedet inspiration fra deres almene viden og dannelse - fx Alice in Wonderland (Mario) eller Lord of the Rings (Zelda) - og vigtigst af alt matematik! Det betød, at alle spil byggede på matematik, ligesom 'digte', 'musik' og andre humanistiske fag også gjorde dengang (i dag får du bare at vide, at man skal være "kreativ", hvis man vil være digter, fremfor at lære digtes strukturer, rytmer osv.). Matematikken var det, der gjorde spiludvikling til et håndværk - til en videnskab.

I dag bliver spil lavet af spilDESIGNERNE, dvs. unge gamere, der er vokset op med videospil og synes, det kunne være sejt, hvis de kunne lave det næste Zelda eller MGS - men blot med deres eget præg i form af kreative ideer. Det har medført at spil ikke på samme måde er et håndværk eller en videnskab. Og de skal da slet ikke være inspireret af klassiske fortællinger, der har holdt i hundrede år, "da det ikke er kreativt nok".

Hvis man sammenligner det originale Super Mario Bros. med det seneste Super Mario Galaxy 2, er der en kæmpe forskel. Det originale Mario bygger tydeligvis på en form for matematisk stringent tilgang, der gør, at gameplayet føles universelt og kan spilles igen og igen. Det er tidsløst. Det er måske en lidt abstrakt beskrivelse, men spil, der er bygget sådan, "føles" bare gode og rigtige. Mange andre arkadespil har en lignende følelse.

Sådan føles Galaxy 2 ikke. Det føles mere som et spil, der er designet ud fra én bestemt vision, der var aktuelt i 2010, men bliver mindre og mindre interessant, som årene går. Galaxy 2 er skam godt designet og produceret, men er det et godt spil? Er det et godt håndværk? Er der tænkt over enhver balance og struktur i spillet eller har man bare designet en masse baner, som man har sat sammen... "Nu skal spilleren bruge Sky Mario. Nu skal spilleren dit. Nu skal spilleren dat"?... Er det matematik eller blot "en kreativ vision"? Jeg siger det sidstnævnte, og derfor føles det ikke så godt som ældre Mario-spil.

Nogle vil så sige, at forskellen er, at Super Mario Bros. er i 2D, mens Super Mario Galaxy 2 er i 3D. Det vil jeg ikke afvise - og netop af den grund har 3D-spil nogle handikaps - fx kan styringen aldrig blive præcis nok - eller matematisk nok, om du vil - i 3D-spil. Det er dog ikke hele sandheden for et spil som Super Mario 64 har alligevel en form for matematisk struktur, da selve kernen i spillet føles mere universel og ikke bare bæres af "design".

Det er måske lidt abstrakt beskrevet, men jeg håber, I fanger min pointe. Min pointe er bare, at jo mere spil mister følelsen af at være et "håndværk", jo mindre bliver forskellen mellem amatøragtige spil og professionelle spil. Det er måske i virkeligheden derfor, at spil så hurtigt mister sin værdi i dag - og bliver solgt og købt brugt - i modsætning til for 10-20 år siden.

#203 - Skrevet 07-07-2011 22:09

Det er nok meget rigtigt, selvom jeg synes industriens største problem er alle de udviklere, der tror at historien er det vigtigste element i et spil. Men er enig i, at ældre spil kan genspilles mange gange, også selvom man ikke er vokset op med dem. Det har jeg i hvert fald selv erfaret, og jeg har gennem årene købt adskillige flere ældre spil end nye spil.

#204 - Skrevet 07-07-2011 22:33 - Redigeret 07-07-2011 22:42

Det store fokus på narrativitet er også et kæmpe problem, det har du ret i. Problemet er, at spildesignerne ønsker at lave "filmoplevelser" fremfor "spiloplevelser". Og det hænger sammen med det enorme fokus på individets kreativitet og selvrealisering, som jeg nævnte tidligere. At spildesignere tror, at spil er en måde, hvorpå de kan vise gamerne deres kreativitet, fremfor at spil er en (matematisk) struktur, hvor gamerne SELV kan være kreative.

Problemet med kreativitet er dog ikke nyt og har været aktuelt i mange generationer. De fleste af os har formentligt oplevet det allerede tideligt i skolen, hvor der ikke længere er formelle og stringente krav til læringen, men hvor lærere har fokus på, at man "bare skal finde inspiration i sig selv" og selvrealisere sig selv. Sådan var det ikke i gamle dage.

Diskussionen handler i bund og grund om, hvordan man ser skabelse af "kunst" eller "kvalitet". Er det noget der opstår spontant inde i kunsteren, fordi denne er genial, eller er kunsteren blot en, der der sætter et spejl op og gengiver ting fra naturen og dens mekanismer. Jeg tror klart på, at det sidstnævnte er tilfældet. Hvis du kigger på alle store værker, produkter, kunstværker, som fx Shakespeare, Lord of the Rings, Harry Potter, Star Wars, Mario, Zelda etc. etc., så afspejler de basal menneskelig natur. Og mange af problemstillingerne, temaerne og værdierne går igen og igen. Der er intet KREATIVT eller NYSKABENDE over det (dermed IKKE sagt at det er nemt lave. Tværtimod kræver det det fineste håndværk). Det er universelle problemstillinger (blot i nye omgivelser og rammer), og netop derfor, at kvaliteten er så høj og det er derfor, at de holder uanset hvor mange år der går. Tag det originale Super Mario Bros. Det er i bund og grund bare Alice in Wonderland med lidt andre karakterer og omgivelser. Der er INTET kreativt i det, men det holder! Tag det originale The Legend of Zelda. Det er er egentligt bare Lord of the Rings, som igen bygger på ting fra Biblen. Der er INTET kreativitet i det, men det holder!

Som sagt er det ikke den moderne måde at anskue kvalitet på. Der er fokus på den enkeltes kreativitet og genialitet. Mange sidestiller "innovation og nytænkning" med kvalitet, hvilket jeg mener er en misforståelse, og jeg tror heller ikke altid, at folk mener "nyskabelse", når de bruger ordet. De ser det tværtimod bare som et puzzword for kvalitet.

Anyway. Min pointe er denne udvikling ikke har været positiv for spilmediet - eller andre kreative industrier. Tegneserie-, film- og teaterindustrien er også i nedgang. Det skyldes, at skaberne i den grad har problemer med at levere kvalitetsindhold i deres produkter. De kommer med nok så mange kreative ideer, men kvaliteten og håndværket er der ikke.

#205 - Skrevet 07-07-2011 22:55

Jeg citere dig lige. Mange af de ting du siger her, er rigtige, men tror ikke det er kernen af spilmediets problem.... Slet ikke film branchens problem. Film branchen har bare ændret sig, i forhold til de forhold der eksistere i dag, med internet og hjemmebiografer.
TV serier med langt højere produktionskvalitet og bedre indhold bliver mere og mere almindeligt, da Fiktionsfilm kom i nedgang. 3D er et tydeligt forsøg på at differentiere biograferne fra folks hjemmebiografer.

... Jeg kunne godt tænke mig at høre argumenter for hvorledes Mario "bare" er Alice i Eventyr land? Hvor er lighederne?
For slet ikke at tale om Legend of Zelda's ligheder med Lord of the Rings? - Udover at være "fantasy", hvad er så ligheden?

Anyhow. De bedste digitale kunstnere kender til to begreber! "Copy" og "Paste"!

#206 - Skrevet 07-07-2011 23:03 - Redigeret 07-07-2011 23:14

Men har 3D været en succes? Nej, folk er ligeglade, de er bare interesseret i indholdet. Folk er ikke interesseret i, hvordan de ser film, men filmene de ser (Nintendo er faldet i den samme faldgruppe, da de tror, at folk ønsker at ændre måden de spiller på).

Filmindustrien klarer sig ikke ligeså godt som tidligere, men når der så endelig opstår succeser er det film som Avatar og Harry Potter, der i den grad bygger på klassiske præmisser. Jeg synes kun, at det bekræfter mine argumenter.

Mario (Alice) er et menneske, der dumper ned i en eventyrsverden (Wonderland) med mærkelige væsner. Miyamoto udtalte selv i sin tid, at inspirationen bl.a. kom fra Alice in Wonderland.

Link (Frodo) er en tilfældig dreng, der drager ud for at udforske en kæmpe verden, Hyrule (Middle-earth), fyldt med monstre for at skaffe triforcen (Ringen) tilbage, så der skabes balance i verdenen.

#207 - Skrevet 07-07-2011 23:07

Lige nu sidder jeg og spiller Leauge Of Legends med mine venner, og det er sjovt... jeg sidder hjemme og jeg synes det er godt "happy face"

#208 - Skrevet 07-07-2011 23:14

Gode spil er som regel bygget på meget traditionelle ting. Og når spil prøver nyt og søger at være kreative, er det som regel kedeligt, fordi det bare ikke passer ind. Dette er Zelda-seriens problem f.eks. Derfor er jeg meget enig med Alexander i, at man skal bevare disse "matematiske" strukturer, og så sælge spillene på deres content og ikke deres unikke kreative gameplay gimmicks. Det er lidt ligesom at jeg selv spiser rugbrød stort set hver dag. Det bliver aldrig gammelt, da jeg som regel putter forskellige ting på.

#209 - Skrevet 07-07-2011 23:19 - Redigeret 07-07-2011 23:25

OniNick >> Jeg elsker, at du kommer med en rugbrødsmetator. Klasse.

I forhold til spiludvikling. Alt for mange unge spiludviklere har travlt med at idolisere Miyamoto og co. samt at komme med så mange kreative ideer som muligt som fx "ZOMG jeg vil lave en Zelda-klon i et steam punk univers, hvor prisenssen er en robot!!!111one" (hvordan kan nogen dog tro, at det vil sælge til et stort publikum?). I stedet burde de gøre de fire følgende ting:

1) Lære matematik og programmeringssprog
2) Læse Shakespeare og Tolkien (ikke fordi de er geniale, men fordi de er fantastiske til at afspejle naturen)
3) Konstant prøve at sætte sig ind i, hvordan brugerene anskuer spiloplevelser.
4) Arbejde hårdt, hårdt og atter hårdt.

Ja, det kræver faktisk noget, hvis man ikke blot vil ende som en indie-udvikler eller udvikler for en hardcore industri, der er på ned. Det er næppe ligeså sjovt, som at gøre, hvad man vil, men til gengæld har man mulighed for at opnå noget.

EDIT: Vi er vist gået off-topic nok nu. Vi fortsætter her

#210 - Skrevet 07-07-2011 23:57 - Redigeret 07-07-2011 23:57

This. Giver ikke noget for Nintendos aktuelle gimmick. Vi skal have nogle solide spil på bordet istedet.